Ordet ”probiotika” stammer fra græsk og betyder ”for livet”. Det dækker over en række levende mikroorganismer, der tillægges sundhedsfremmende egenskaber ved deres tilstedeværelse i mave-tarmsystemet. Et godt mave-tarmsystem giver et godt immunforsvar, idet 70-80% af dette udspringer fra mave-tarmsystemet. Kliniske studier har påvist, at den gunstige effekt opnås, hvis man indtager mindst en milliard probiotiske mikroorganismer per dag.

Probiotiske mikroorganismer og mælkesyrebakterier findes overalt. I kroppen findes de fx i mundhulen, mave-tarmsystemet og urinvejene. Og i naturen findes de bl.a. på overfladen af afgrøder. Mennesket har gennem de sidste 8000 år behandlet fx kød, mælk og grønsager med disse naturligt forekommende bakterier - denne proces kaldes fermentering. Moderne eksempler er spegepølse, yoghurt, ost, sauerkraut og oliven.

Probiotika kan blandt andet: fremme fordøjelsen, lette forstoppelse, fremme tarmslimhindens modstand mod infektioner, forebygge diarre, styrke immunsystemet, medvirke til forebyggelse af kostrelaterede kræftformer, medvirke til at sænke kolesteroltal og blodtryk.

Du kan læse mere om probiotika i vores uddybende materiale.